Om os
PROPRECO er en lille tæt kerne af kompetente profiler med mange års erfaring inden for projektudvikling og asset management af fast ejendom. Vi favner samtlige segmenter inden for forvaltning og udvikling af fast ejendom, men har særlig fokus på projektudvikling af grunde, ejendomme og bydele.
Vi tror på, at den gode projektudvikling, inden for fast ejendom, forudsætter mange specialer og bred interessenthåndtering baseret på procesforståelse – specielt i den første del af værdikæden fra ide til færdigt og plagrundlag. Derfor engagerer vi os gerne i tætte samarbejder med eksperter og rådgivere på tværs af fagligheder, for at sikre den bedst mulige kvalitet i udviklingsprocessen.
I PROPRECO er vi kvalitetsbevidste, derfor prioriterer vi samarbejder, der afspejler vores værdier og engagement for at levere løsninger, som højner livskvaliteten og det byggede miljø på en bæredygtig måde.
Samarbejder der gør en forskel
Vores forretningsmodel og udviklingsfilosofi forudsætter stærke samarbejder på tværs af alle faglige discipliner. Det er især for at sikre en velfungerende proces og frembringelse af veldesignede og gennemtænkte projekter. Samtidig er det vores klare opfattelse, at et succesfuldt ejendomsprojekt forudsætter forståelse for, at by- og ejendomsudvikling er en holdsport, hvor vi ‘sætter et hold’ fra gang til gang afhængig af projektets karakter og beskaffenhed. På den måde kan vi sikre kvalitet, specialiseret viden, tværfaglighed og fleksibilitet i projektets tilblivelse.
For os er det afgørende, at vores samarbejdspartnere deler vores værdier og ønsker om at udvikle by- og ejendomsprojekter, som gør en forskel for mennesker og miljø i den kontekst, hvor de udvikles.