David Ernst-Sunne har i hele sin professionelle karriere beskæftiget sig med ejendomsudvikling og i 15 år som direktør for Propreco. David har sin styrke i investor relations og finansiering. Tilliden fra investorer er opbygget gennem de mange vellykkede projekter, som David har stået for i Propreco-regi.
Ud over at være stærk på det økonomiske fundament, som projekterne står på, er David fokuseret på projekternes procesforløb, herunder interessentinddragelse. I den forbindelse er David's dybe markedsindsigt en fordel.
Når Propreco's styrke er projekter med stor kompleksitet, så skyldes det bl.a., at David er udviklingskapabel og løsningsorienteret.
Rasmus har mere end 15 års erfaring med Asset Management, Udlejning og Ejendomsudvikling inden for detailhandel, erhverv og Mixed Use ejendomme med et stort fokus på ejendommes blandede funktionalitet og integration i en by- og fortætningsmæssig kontekst. By- og ejendomsudvikling med fokus på brugeren, bevægelse og miljø er en vigtig komponent i Rasmus’ værktøjskasse, som stammer fra ledende stillinger i blandt andet NREP/Urban Partners, DEAS og Aberdeen, hvor han har haft ansvaret for Asset Management og Ejendomsudvikling af store projekter og porteføljer.
Peter Sinclair-Newton har været med til at opstarte Propreco. Peter har haft en central rolle i projekter med fokus på styrkelse af eksisterende by- og handelsliv, fx et projekt ved Nørrebro Bycenter, hvor der blev udviklet boliger og dagligvarebutik.
Peter varetager projektledelsen på Propreco's største udviklingsprojekter, Hestehavekvarteret og Favrholm Stadionkvarter, med en samlet rummelighed på ca. 350.000 m2. I den forbindelse har Peter også stået for OPP-aftale med Hillerød Kommune og et omfattende udbud af rådgivningsaftaler.
På baggrund af Peter's store grundighed og "øje for djævlen i detaljen" står han i væsentlig grad for den interne kvalitetssikring og udarbejdelse af aftalegrundlag.
Ole Stilling har været i toppositioner i kommuner, rådgivningsfirmaer og international NGO, hvilket har givet indsigt i de forskellige parters interesser, herunder de forvaltningsmæssige muligheder og de politiske veje, der muliggør realisering af projekter. Han har fx arbejdet med styrkelse af bymidter, udvikling af områder til farmaceutisk industri i stor skala og revitalisering og transformation af erhvervsområder. Ole er beskikket censor for bachelor- og kandidatuddannelserne i Bæredygtig By-, Energi- og Miljøplanlægning og Sustainable Cities og for bachelor- og kandidatuddannelse i Bæredygtigt Design.
Cookiepolitik
Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke dig videre, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Læs mere